|
|
Stavgang
Set ud fra et helbredsmæssigt synspunkt går vi mennesker i dag alt for lidt og med for ringe effekt. Gang er menneskets grundmotion, og stavgang giver den normale gang en ekstra dimension, idet det giver en bedre kropsholdning og mere bevægelighed i lænd, bækken, nakke og skuldre.
Stavgang kan give ca. 20% bedre kondition og næsten 50% højere forbrænding end almindelig gang og styrker både knogler og muskler i bl.a. arme, ben, ryg og skuldre. Samtidig aflastes ankler, knæ og hofter - og så er gangteknikkerne relativt nemme at lære...
Et par gode råd før du kaster dig ud i stavgang:
-
stavenes længde skal være max. 70 % af din legemshøjde, start med at indstille stavene en smule lavere
-
du skal gå almindelig diagonal gang med stavene, dvs. højre fod og venstre stav frem samtidig osv.
-
sæt aldrig stavene i jorden længere fremme end din forreste hæl
-
forsøg at ”rulle” på foden – fra hæl til tå – ved hvert skridt
-
sving arme/stave fra skulderen – ikke albuen
-
gå med let fremadlænet (som op imod vinden) holdning og se lige frem (kig ikke ned på stavene)
-
tempoet kan øges i takt med øget rutine, start med at gå 10-30 minutter
-
husk at strække ud
God fornøjelse!

|
|
|
|